Sun Microsystems - Danmark - Beskyttelse af personlige oplysninger

Sun Microsystems, Inc. og vores selvstændige datterselskaber i hele verden (under et kaldet "Sun") respekterer dit privatliv. Vi fremlægger Suns politik for beskyttelse af personlige oplysninger ("politik") for at klarlægge Suns praksis og metoder for at sikre respektfuld og retfærdig databeskyttelse.

Denne politik bestemmer, hvordan vi indsamler, beskytter, lagrer, behandler, overfører og anvender de personlige oplysninger, som vi indsamler fra og om dig. Denne politik gælder for Suns online og offline aktiviteter, undtagen når vi har offentliggjort andre politikker for beskyttelse af personlige oplysninger eller vilkår og betingelser.

Sun overholder USAs og EUs Safe Harbor Framework-principper for beskyttelse af personlige oplysninger med hensyn til underretning, valg, videresending, sikkerhed, dataintegritet, adgang og håndhævelse, og de registreres ifølge Safe Harbor Program i forbindelse med indsamling, lagring, overførsel, anvendelse og anden behandling af personlige data, som overføres fra EEA (European Economic Area) til USA.

Hvis du har spørgsmål om denne politik, er du velkommen til at kontakte os pr. e-mail via privacy@sun.com eller via almindelig post til:

    Privacy Office
    Sun Microsystems, Inc.
    4150 Network Circle
    Santa Clara, California 95054
    USA

Indholdsfortegnelse
 
 

 

1. De oplysninger, vi indsamler

Personlige oplysninger (PII) er oplysninger, der kan forbindes direkte med en person (f.eks. navn, e-mail-adresse eller telefonnummer) eller oplysninger om aktiviteter, der er direkte forbundne med en person (f.eks. produkter og tjenester, som du har licensrettigheder til eller har købt). Vi indsamler personlige oplysninger fra dig på følgende måder:

Tilbage til toppen


 
 
 

2. Hvordan vi bruger de oplysninger, vi indsamler

Vi bruger personlige oplysninger til at føre forretning, levere oplysninger og support i forbindelse med produkter og tjenester, øge forståelsen for dine behov og interesser, forfine og udvikle vores virksomhed, forbedre tjenester, tilpasse kommunikation og sikre høj kvalitet i anvendelsen af Sun. Vi kan f.eks. anvende dine oplysninger til at:

  • Kommunikere, samarbejde og opbygge vores relation til dig;
  • Kontakte dig med relevante fremstød fra og oplysninger om Sun og tilknyttede tredjeparter;
  • Behandle, opfylde og følge op på transaktioner og anmodninger om produkter, tjenester, support, undervisning og oplysninger;
  • Oprette og vedligeholde en konto og registrere produkter og systemer;
  • Deltage i markedsundersøgelser;
  • Måle, analysere og forbedre vores produkter og tjenester, effektiviteten af vores websteder, reklamer og markedsføring;
  • Tilpasse indhold og annoncering;
  • Hjælpe med at identificere og formidle tilbud på produkter, programmer og tjenester, der kan være i din interesse;
  • Sende "henvis-en-ven"-e-mail på dine vegne;
  • Tage din jobansøgning i betragtning;
  • Overholde juridiske krav; eller
  • Håndhæve betingelser for salg og vilkår for brug af websteder og forhindre bedrageri og andre forbudte eller ulovlige aktiviteter.
Tilbage til toppen


 
 
 

3. Hvordan vi deler og fremlægger personlige oplysninger

Vi kan dele eller fremlægge dine personlige oplysninger:

  • Til vores datterselskaber for at støtte forretnings- og markedsføringsprocesser.
  • Til vores tjenesteudbydere og leverandører, som udelukkende handler og bruger dine oplysninger på vores vegne.
  • Efter behov, hvis vi har mistanke om brud på vores politikker, eller for at beskytte rettigheder og sikkerhed for enhver person eller enhed.
  • I god tro om, at afsløring er nødvendigt for at reagere på juridiske processer, gyldige krav fra myndighederne eller på anden vis ifølge gældende lov.
  • Såfremt Sun eller nogen af selskabets aktiver bliver opkøbt, kan dine oplysninger blive overført sammen med selskabet eller aktivet.
  • Til andre tredjeparter med de formål, du har tilladt, eller
  • Når oplysninger er angivet af dig eller en autoriseret tredjepart til vores wikis, fora, blogge, opslagstavler, chat-rooms og andre sociale netværksmiljøer.
Tilbage til toppen


 
 
 

4. Underretning og valg

Sun giver besked om brugen af personlige oplysninger i denne politik, på vores websider og andre steder, hvor vi indsamler oplysninger. Du kan vælge, om du vil give dine personlige oplysninger til os. Hvis du vælger ikke at give dine personlige oplysninger, kan du fortsat handle med Sun, men du kan muligvis ikke udnytte fordelene ved bestemte tilbud, funktioner, begivenheder og tjenester, som afhænger af præcise personlige oplysninger.

Du kan opdatere dine indstillinger for markedsføringskommunikation ved at logge på din online Sun-konto eller følge anvisninger for annullering af abonnement, som du har modtaget i en markedsførings-e-mail. Bemærk, at kommunikation i forbindelse med transaktioner, relationer og juridisk obligatorisk kommunikation ikke påvirkes af de valg, du har gjort om markedsføringskommunikation.

Tilbage til toppen

 
 

5. Videresending

Vi deler kun personlige oplysninger med tredjeparter, hvis disse tredjeparter yder et passende niveau af datasikkerhed for at beskytte personlige data, f.eks. ved acceptere at overholde Safe Harbor-principperne.

Tilbage til toppen

 
 

6. Sikkerhed

Vi vedligeholder administrative, tekniske og fysiske sikkerhedsfunktioner for at opretholde sikkerheden, fortroligheden og integriteten for de personlige oplysninger, som vi har indsamlet fra tab, misbrug og uautoriseret adgang, afsløring, ændring og destruktion. Derudover anvender vi standardsikkerhedsprotokoller og -mekanismer for at overføre følsomme data som f.eks. kreditkortoplysninger.

Hvis du har en adgangskode, er det lettere at beskytte alle former for personlige oplysninger, som er tilgængelige med koden, når du holder din adgangskode fortrolig. Hvis du deler computer med andre, især en offentlig computer, skal du afslutte din internetsession ved at logge af og lukke browseren for at forhindre, at efterfølgende brugere har adgang til dine oplysninger.

Tilbage til toppen

 
 

7. Adgang og nøjagtighed

Vi ønsker at bevare nøjagtigheden af dine kontaktoplysninger. Hvis du vil opdatere eller rette dem, skal du logge på din Sun-konto.

Du kan også opdatere oplysninger ved at sende en e-mail til privacy@sun.com eller skrive til:
 

    Privacy Office
    Sun Microsytems, Inc.
    4150 Network Circle
    Santa Clara, California 95054
    USA

og vi vil gøre en rimelig indsats for at indarbejde ændringerne så hurtigt som muligt. Før vi foretager eventuelle ændringer, vil vi bede dig om at kontrollere din identitet og/eller angive andre oplysninger for at hjælpe os med at reagere på din anmodning. Vi kan opbevare en kopi af tidligere oplysninger om vores registreringer.

Vi tilbyder enkeltpersoner rimelig adgang til deres personlige oplysninger for at rette, ændre eller slette dem, når de er unøjagtige eller upassende til de angivne behandlingsformål.

Tilbage til toppen

 
 

8. Beskyttelse af personlige oplysninger om børn

Suns websteder og markedsføring henvender sig ikke til børn under 13 år. Hvis denne politik ændres, vil vi indhente dit samtykke fra en forælder eller værge, før vi indsamler personlige oplysninger fra nogen under 13 år.

Tilbage til toppen

 
 

9. Vores ansvar

Vi tager ansvar for at beskytte personlige oplysninger og er aktivt engageret i aktuelle brancheinitiativer for at sikre rettighederne til beskyttelse af personlige oplysninger. Vores praksis omkring beskyttelse af personlige oplysninger udvikler sig konstant med henblik på at opfylde nye krav, standarder, teknologier og ønsker blandt kunderne.

Tilbage til toppen

 
 

10. Overførsler af personlige oplysninger under Safe Harbor

Sun er en global organisation, med operationer, processer og systemer på tværs af geografiske grænser. Vi er certificerede under USAs og EUs Safe Harbor-program og bestræber os på at overholde alle gældende love i verden, som har til hensigt at beskytte personlige oplysninger. Hvis du vælger at give os oplysninger, herunder personlige oplysninger, accepterer du samtidigt, at vi overfører disse inden for Sun i USA eller til USAs datterselskaber, samarbejdspartnere og tredjeparts serviceudbydere over hele verden.

Tilbage til toppen

 
 

11. Håndhævelse

Sun kontrollerer regelmæssigt, at selskabet overholder denne politik. Du er velkommen til at stille spørgsmål til eller kommentere denne politik eller Suns håndtering af personlige oplysninger ved at kontakte os på privacy@sun.com eller ved at skrive til os på:
 

    Privacy Office
    Sun Microsytems, Inc.
    4150 Network Circle
    Santa Clara, California 95054
    USA

Vil deltager i USAs og EUs samarbejde omkring beskyttelse af personlige oplysninger Safe Harbor, sådan som det fremlægges af det amerikanske handelsministerium. Hvis du har klager over vores overholdelse af Safe Harbor-principperne, kan du kontakte os på ovennævnte adresse.

Hvis du kontakter os, og din klage ikke bliver imødegået, kan du indgive din klage til TRUSTe. Giv os venligst 10 arbejdsdage til at svare på din henvendelse, før du kontakter TRUSTe. Du kan kontakte TRUSTe på internettet på http://www.truste.org/consumers/watchdog_complaint.php, via fax på nummeret +001 415-520-3420 eller via almindelig post på adressen Watchdog Complaints, TRUSTe, 55 Second Street, Floor 2, San Francisco, CA, USA 94105. Hvis du sender en fax eller et brev til TRUSTe for at indgive en klage, skal du inkludere følgende oplysninger: vores firmanavn, karakteren af det påståede brud på beskyttelse af personlige oplysninger, herunder oplysninger om, hvordan dine data blev indsamlet, og på hvilken måde du mener, at der er opstået en overtrædelse, den beslutning eller løsning du anmoder om, dine kontaktoplysninger, og om du tillader, at detaljerne i klagen deles med os. Oplysninger om TRUSTe eller TRUSTe's håndtering af uoverensstemmelser og tilfælde af uenighed finder du under http://www.truste.org/consumers/watchdog_complaint.php. Du kan også anmode om disse oplysninger fra TRUSTe via enhver af de anførte adresser ovenfor.

Tilbage til toppen

 
 

12. Ændringer af denne politik for beskyttelse af personlige oplysninger

Bemærk, at denne politik kan blive ændret løbende. Vi vil ikke reducere dine rettigheder ifølge denne politik uden dit udtrykkelige samtykke. Vi vil anføre eventuelle ændringer af denne politik på denne side, og hvis ændringerne er betydningsfulde, vil vi give en mere markant meddelelse herom. Vi vil desuden bevare tidligere versioner af denne politik i et arkiv, hvor du kan gennemse dem.

Tidligere versioner finder du under Sun Online Privacy Policy.

Tilbage til toppen

V3.0
8.5.2009